Overskrift

2013

Så er det atter tiden, hvor vi forsøger at se på tilbage på det år, der snart rinder ud. I det daglige går vi og hygger os med hinanden, men flere gange i løbet af året, sker der nogle ting omkring os, som er med til at adskille det ene år fra det andet, og give os nogle minder både gode og mindre gode at tænke tilbage på.

I januar fik Åge (Lønnes far) en plejehjemsplads i Nr. Nebel, hvor Lønnes forældre har boet siden de gik på pension. Det var en svær beslutning at tage, for selv om det var nødvendigt, er det jo aldrig optimalt, at skille et ægtepar, det har levet sammen i over 50 år. Åge lever mere og mere i sin egen verden, men heldigvis kan han stadig kende os, når vi kommer på besøg, og han nyder, når der kommer nogen og besøger ham. Vi kan stadig have gode stunder sammen med ham, selv om han sikkert har glemt det allermeste, når vi er gået igen.

Vi forsøger jo at rejse to gange om året, og dette års første rejse bragte os til Hawaii. Der er meget langt til Hawaii! Heldigvis var turen arrangeret således, at vi på vejen derud havde to overnatninger i Chicago. Chicago var en meget spændende by, hvor der bestemt er oplevelser til en længere ferie, men denne gang, blev det kun til en enkelt dag i byen. På Hawaii havde vi først 5 overnatninger på Oahu, den ø hvor hovedstaden ligger. Vi var på flere ture rundt på øen, bl.a. besøgte vi Polynesisk Kulturcenter, vor vi fik et indblik i kulturen på flere af de polynesiske øer. Vi besøgte selvfølgelig også Pearl Harbour, en stor oplevelse. Amerikanerne kan altså det der med at lave monumenter og museer, så man kommer i en helt speciel stemning, når man er der. Den ene af dagene var vi på en heldagsudflugt til Big Island, hvor der stadig er vulkansk aktivitet. Der gik vi bl.a. en tur i en lavatube, dvs. en grottelignende kanal, hvor lavaen engang har flydt. Fra Oahu fløj vi videre til Maui, hvor vi også overnattede i 5 nætter. Dagene der var mere afslapning, men der var også nogle udflugter, hvor vi så lidt af øens smukke natur. Vores hotel lå i strandkanten, og fra vores altan kunne vi se Hvalerne ude i havet. På vejen hjem fra Hawaii havde vi en enkelt overnatning i staten Texas. Vi besøgte Southfork Ranch, gården hvor hovedpersonerne i fjernsynsserien Dallas boede. I Dallas by, så vi stedet hvor Kennedy blev myrdet for 50 år siden; og vi besøgte museet, der ligger i huset, hvor der blev skudt fra. Dallas som by fascinerede os dog ikke på samme måde som Chicago havde gjort. Alt i alt en dejlig vinterferie, med masser af gode oplevelser at tænke tilbage på.

I starten af marts holdt Signe (Thorkilds mor) sin 85 års fødselsdag. Hun havde inviteret familien og nogle venner på god mad i Nordborg. Det var en dejlig dag, det er ikke så tit vi møder familien på Thorkilds side, så vi nød rigtig samværet.

I juni inviterede Åge den allernærmeste familie til at fejre hans 87 års fødselsdag på Nymindegab Kro. Også her var der lækker mad og hyggeligt samvær.

En lørdag i juli måned tog vi en lille udflugt til det Sønderjyske. I forbindelse med Thorkilds store hobby, slægtsforskning, var der et par kirker i Sønderjylland, han gerne ville besøge. Vi slog det så sammen med en tur over grænsen, og en tur til Als, hvor vi så lidt af den nordlige del af øen sammen med Signe.

Sommerferien tilbragte vi på en rundtur i Kina. Vi startede i Shanghai, den største storby vi nogensinde har besøgt. Det er helt enormt, hvor mange højhuse der er. På turen var vi bl.a. også på et mindre krydstogt på Yangtzefloden. Turens to helt store oplevelser var udgravningerne i Xian med Terrakotta krigerne og en gåtur på Den store Mur. Kina er et meget anderledes land, og det mærkede vi rigtig meget. Normerne, for hvorledes man opfører sig, er markant anderledes, end det vi kender. Og vi nåede at blive rigtig godt trætte af kinesisk mad. Men trods det en rigtig god tur, og vi blev lidt klogere på den kinesiske kultur.

I starten af september var jeg (Lønne) impliceret i et mindre færdselsuheld, hvor jeg foruden nogle små skader fik flere skader i håndleddet. Med det samme var det klart, at jeg havde brækket armen nede ved håndleddet. Men jeg havde nogle voldsomme smerter, som jeg ikke kunne få lægerne til at tage alvorligt. Først fik jeg at vide, at der var nogle der havde smerter, når de havde armen i gips. Derefter fik jeg at vide, at det altså gjorde ondt, når man fik gipsen af, og skulle til at bruge armen igen, men jeg ville sikkert have godt af noget genoptræning. Så gik jeg til genoptræning, og fik endnu flere smerter. Der blev konstateret, at jeg havde en nerve, der sad i klemme, men jeg skulle lige se tiden lidt an (det blev til tre uger, inden en hånd kirurg skulle se på mig igen). De andre smerter jeg havde, blev der ikke på nogen måde set på. På et tidspunkt slap min tålmodighed med det offentlige sygehussystem op. Jeg har heldigvis en behandlingsforsikring, og da jeg først havde fået godkendt en behandling på et privathospital, skete der noget. Det endte med, at jeg fik tre forskellige operationer ved håndleddet. Jeg er endnu ikke raskmeldt, men er startet med at arbejde nogle få timer hver dag, og min heling forløber som forventet. Oplevelsen har desværre givet mig et dårligt indtryk af det offentlige sygehussystem, og jeg er ret sikker på, at såfremt jeg ikke var kommet på et privathospital, havde det endt med en del flere måneder som sygemeldt, inden jeg var kommet i arbejde igen.

Lønnes søster Marianne fyldte 50 år i september og fejrede dagen med en fest, med god mad og masser af forskelligt underholdning. Det er ofte ret festligt når familien fester, og denne gang var ingen undtagelse.

Midt i september gav Eva (Lønnes mor) os alle en stor forskrækkelse. En aften/nat da hun skulle op af sengen, kunne hendes ben ikke bære hende. Hun faldt og lå på gulvet temmelig længe, inden hun blev fundet. Eva blev kørt til sygehuset i Esbjerg, hvor det viste sig, at hun havde fået en mindre hjerneblødning, og som en følgeskade af, at hun havde ligget så længe, var hendes nyrer holdt op med at fungere. Heldigvis gik det hurtigt den rigtige vej og efter lidt over en uge, blev hun overflyttet til genoptræning på Grindsted Sygehus. Eva har en ukuelig livsvilje og gåpåmod, og efter nogen tid, var hun klar til atter at flytte hjem til huset med de mange trapper. Som tryghed for både Eva og os børn, er hun kommet med i en telefonkæde, så der nu bliver ringet til hende hver morgen, for lige at tjekke at alt er vel.

Vi har også været til en rund fødselsdag i "den anden ende". Vi var med til at fejre Christoffers fødselsdag i Grindsted. Christoffer er datter af vores niece Anja (datter af Lønnes søster Else). Det var en fødselsdag med en skattejagt, hvor vi fik prøvet vores færdigheder i naturvidenskab. En god anderledes måde at være sammen på.