Mannagryn

Mannagryn er en vigtig ingrediens i Russisk dessert som gennem mange år har været hofdesserten i Lønnes familie.

Jeg har modtaget mail om, at desserten også hedder: Lilla Budding.

Vores "svoger" Søren har en kogebog fra 1942, i den står opskriften på Russisk Dessert.

Vi har nu erfaret at nogle butikker ikke mere har mannagryn i deres sortiment.
For at bevare efterspørgslen på mannagryn, forsøger jeg hermed at udbrede kendskabet til denne fortrinlige dessert:

Russisk dessert med råcreme.

Til ca. 6 personer

Ingredienser:

Russisk dessert:
3,5 dl ribssaft
3,5 dl vand
50 g mannagryn
1 æggehvide (pasteuriseret)

Råcreme:
2 dl piskefløde
2 pasteuriserede æggeblommer
25 g sukker


foto: Ragnhild Hove Hundebøll

Russisk dessert: 
Saft, vand og mannagryn koges i 20 minutter under omrøring.
Herefter piskes det godt, når det har kølet så meget at æggehviden ikke stivner, tilsættes æggehviden
og der piskes til desserten er let og luftig.
Lad desserten stå et køligt sted.

Råcreme :
Pisk fløden stiv og vend forsigtigt en æggesnaps lavet af æggeblommer, rørt med sukker i.

 

For at forstærke den røde farve på desserten, kom vi tidligere rød frugtfarve i.
Det er sikkert fra den røde farve, desserten har fået sit navn.

 










------------------------------------------------------

Skulle nogen have lyst til at bidrage med andre opskrifter der indeholder mannagryn, vil jeg gerne tilføje dem her på siden.

 

Tilbage til forsiden