Tilbage til Året der gik

December 2007

Så er det atter blevet tid for udfærdigelse af årets julebrev om små og store begivenheder
fra vores verden her på Skyttevej i Svendborg.

 

49 år og 363 dage.

Den 16. december 2006 holdt vi atter fest, (jeg var tæt på de 50 år).
Vi fejrede det med familie, venner og kollegaer på Majorgården i Oure
.

 

Bagage hjem fra Kap Verde.

Med henvisning til sidste års julebrev:
Endelig, den 10. januar kom Thorkilds bagage hjem fra Kap Verde.
Alt var i tasken, og skjorterne så stadig nystrøgne ud


 

 

 

 


Daglejer i tobaksmark


Bananblomst og Kolibri!

Ferien!

Årets store ferietur gik med Hannibal og Marcopolo på en 14 dages rundtur på Cuba i februar, det var bare ferien!
Vi fik et fantastisk indtryk af Cuba og dets befolkning, og kan kun anbefale en lignende tur.
Vi sendte en del postkort hjem, men har endnu ikke hørt om nogen, der har modtaget deres postkort.

 

Hotel Comwell i Middelfart.

Atter i 2006 havde Autohuset Vestergaard A/S LV en flot samlet placering i kundetilfredshedsundersøgelsen.
Dette udløste en weekendtur i marts 2007 til alle medarbejderne  med ”påhæng”.

 

Indkøb.

Da jeg holdt fest i december fik jeg en del penge i gave, disse blev brugt til rullegardiner i stue og køkken.

 


Lykkegård, mor og fars guldbryllup i 2002

Afslutning på en epoke.

Efter 25 år på Lykkegård besluttede mine forældre, at tiden var inde til et boligskift.

 

 

I februar satte de gården til salg og  købte hus inde i Nr. Nebel by. Efter nogle travle måneder overdrog de gården til nye ejere pr. 1. august. Det var med vemod vi forlod gården, den sidste gang vi besøgte dem derude.


Det nye hjem i Nr. Nebel.

Skjern Enge.

Den 3. juni, et par dage før selve dagen, fejrede vi min fars fødselsdag.

Vi mødtes ved Lønborg Kirke, nød udsigten ud over Skjern Enge, og kørte derefter ud på engene. Der sejlede vi med trækfærger, spiste medbragt mad og nød naturen.

Vi kørte videre mod Nr. Nebel for at nyde kaffen på Lykkegård og se det kommende hjem inde i byen.

Aftensmaden fik vi på Sdr. Bork Kro, inden vi atter vendte næsen mod det Sydfynske.

Udslæt.

I juli fik jeg noget udslet på den ene side. Som dagene gik blev det mere og mere ømt, også udenfor området med udslæt.

Almindelig smertestillende piller kunne ikke tage smerterne, så jeg måtte til lægen, og fik konstateret Helvedesild, og jeg siger jer, det er ikke uden grund det hedder sådan. Smerterne er uudholdelige!

Jeg kom i smertebehandling, som også hjalp, men havde en del bivirkninger, så jeg måtte til sidst sygemelde mig en uge. 4½ uge efter det hele startede,  havde jeg det atter godt.

 

Farvel til Bureau Veritas.

Direktøren for marineafdelingen og Thorkild havde divergerende opfattelser af firmaets fremtid, og løsningen af problemer/opgaver.
Arbejdsforholdene var gennem de seneste par år blevet meget forringet, og der var trukket store veksler på Thorkilds fleksibilitet.

Efter flere møder med direktøren, hvor der ikke blev fundet en for Thorkild tilfredsstillende løsning,
blev de den 29/8 med stor hjælp fra Maskinmesterforeningen, enige om en aftrædelsesordning for Thorkild.
Efter at have holdt ferie som planlagt i september, skulle han afslutte de igangværende rapporter, og blev derefter fritstillet med løn til 31/12-07.

Thorkild fik gennem de sidste måneder på jobbet stor og god hjælp fra kollegaer især fra talsmanden.
Det er dejligt at folk støtter op og hjælper, når tingene brænder på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Eva i vest og Thorkild i øst

London

I vores ferie i september var vi en tur i London for at besøge Eva, vi så samtidig en del af London, og havde nogle gode dage derover.
Vi var bl.a. som det ses af billederne, i Kew Garden og Greenwich.

 


Ændringer i Haven.

Godt tre måneder senere end planlagt startede anlægsgartneren endelig en omlægning af noget af haven.

Vi fik nye fliser på terrassen, lavet bede med granitskærver langs huset samt opkørslen til bilen fik et nyt og bedre fundament og nye fliser.

Nu glæder vi os til det atter bliver sommer, så vi rigtig kan nyde forbedringerne.

 

Sea West.

Efter veloverstået flytning, og få dage efter deres smaragdbryllup (55 år) inviterede mor og far efterkommere med ”påhæng” samt tidligere naboer til en hyggelig dag på Sea West.

Vi fik først noget godt mad, far læste en historie af Salomon Frifelt, og vi sang nogle sange. Derefter skiltes vi i små flokke, mor og far kørte med de tidligere naboer ind til det nye hjem i Nr. Nebel, medens vi ”lidt yngre” var aktive, nogle i badelandet og andre med minigolfkøller.

Senere mødtes vi atter alle til lidt mere mad, inden vi skiltes.

Mur vandskuret.

Efter længere tids overvejelser, havde vi besluttet at få vores murstensvæg i stuen vandskuret; det foregik en dag i ferien.

Da vi nu havde tømt en del ud af stuen for dette, besluttede Thorkild, at han samtidig ville lysne loftet og male alle væggene.

Det hele endte med, at når han nu var i gang, og han jo havde god tid,
så kasserede vi også det gamle gulvtæppe og Thorkild lagde et trægulv, mangen til det vi i forvejen havde i udestuen.

 

Goddag til Lloyd’s Register.

Alt godt får en ende, og Thorkild gjorde i løbet af efteråret sine overvejelser om, hvad fremtidens arbejdsliv skulle indeholde.

Der var både udbud og efterspørgsel, flere klasseselskaber søgte inspektører og en enkelt opfordrede ham til at søge.

Det endte med, han her i december, har skrevet kontrakt med det engelske Lloyd’s Register, hvor han starter 1. januar 2008.

Arbejdet er det samme som i hans tidligere job, men vi håber og tror, at arbejdsforholdene er væsentligt bedre.

Det har været godt for ham med en pause i arbejdslivet; derudover har han jo sat stuen i stand fra gulv til loft,
og jeg har virkelig nydt at have en hjemmegående ”husmand” til at forkæle og varte mig op.

 

Glædelig jul og godt nytår til alle

fra

Thorkild og Lønne