Tilbage til året der gik

2003

Julebrev 2003; igen i år en gennemgang af nogle af vore oplevelser i årets løb.

Julen 2002
Juleaften holdt vi her hos os selv sammen med Jonna, Eva og Ragnhild (Lønnes søster), 2. juledag var vi en tur i Nr. Nebel, hvor næsten alle Lønnes søskende med børn var til stede, og yderligere et par dage senere mødtes vi med Thorkilds søskende og et par nevøer hos Thorkilds mor på Als.
Min uheldige datter (Jonna) faldt på et dansegulv og pådrog sig et kompliceret brud på højre håndled.
Nytårsaften gik vi ved midnat op til vandtårnet, det var frostklart så der var en god udsigt, og der blev fyret utallige raketter af i hele byen, et utroligt og ubeskriveligt flot syn.


Januar 2003
Månedens store begivenhed: jeg købte nyt fotografiapparat. Et Nikon Coolpix 5700.
Det fylder kun 2/3 af mit ”gamle” Canon, og vejer 300 g. mindre, så det er en let lille sag.
Derudover er der jo en del tekniske forbedringer, dog er det sværere at stille skarpt med, så de næste måneder skal der en del øvelse til.

Februar
Måneden startede arbejdsmæssigt for Thorkild med en tredages tur til Göteborg. Resten af måneden var han for det meste på værftet i Fredericia.
Mine fuchsia kom midt på måneden op fra kælderen og nød lyset i udestuen, enkelte har skudt så meget, at jeg har forsøgt mig med nogle stiklinger.
Jeg øver mig meget i nærbilleder med det nye apparat, ind imellem lykkedes det mig at på nogle ”gode skud”.

Billede nummer 117, fotograferet den 4. februar 2003.
Marts
1. marts holdt Thorkilds mor sin fødselsdag.
Ja, hvad lavede vi ellers i marts?
Det mest bemærkelsesværdige var nok at vi fik USB2 samt formaterede vores PC, det gav efterfølgende en del frustrationer og næsten en hel uge uden PC, men det hele kom til at ”køre” igen.


April
Ved månedens start var Thorkild en uge i Pireus/Athen på kursus.
Dagen efter han kom hjem tog vi op til Nyhave Fuchsiagartneri for at hente 22 stiklinger jeg havde bestilt, de havde ikke de to af dem, så vi kom hjem med 27…
Palmesøndag var vil til konfirmation hos Thorkilds yngste nevø Jens i Nordborg, og påskelørdag var vi på besøg hos Lønnes forældre i Nr. Nebel.
Billedet er af alle mine nye fuchsia den 7. april.
Juni
Grundlovsdag var vi i anledningen af Lønnes fars fødselsdag en tur i Regnskoven i Randers og efterfølgende spiste vi på Låsby Kro.
Først på måneden kom Eva hjem på sommerferie fra skolen i Indien
Juli
Årets store begivenhed, vores sommerferie i bus til Skt. Petersborg. I stedet for en opremsning af alt det spændende vi så, har vi valgt at tage nogle uddrag fra vores fotoalbum med her:

Under et toiletbesøg så Lønne et skilt, hun desværre ikke så sig i stand til at fotografere.
Skiltet sad over en dør til et toilet, først var der vist på en skitse, hvorledes man ikke skal sidde på toilettet: på hug, med fødderne oppe på toiletsædet.

Derefter en skitse af hvorledes man sidder på et toilet
.





Rødt lys! De to billeder er taget inde fra fortovskanten, hvor vi står i sikkerhed.
Sådan oplevede vi fremgangsmåden for fodgængere i et lysreguleret kryds i Skt. Petersborg:
Der bliver rødt, og alle fodgængere stopper ved kanten af fortovet.
Når de første biler derefter har passeret går man ca. 1 meter ud på kørebanen, står stille medens der passerer endnu nogle biler.

Så går man videre og står evt. igen stille (afhængig af bred den af den vej der krydses), flere biler kører forbi. Således når man som regel over vejen før der bliver grønt.
Vi stod pligtskyldige ved kanten af fortovet, ventede på grønt og betragtede ovenfor beskrevne, hver eneste gang
På et tidspunkt skulle vi også prøve:

Vi gik med de andre ca. 1 meter ud på kørebanen, da så de øvrige efter lidt tid gik videre over vejen, ja, så gik vi tilbage… Det var ikke til vores nerver.
At se en russer krydse en bred vej uden lysregulering – det var endnu mere utroligt – russiske fodgængere lever et farligt liv!

 

2 timer og 3 minutter i et grænseområde:
Klokken 1029 kommer vi gennem den første grænsekontrol, vore pas bliver tjekket af to meget unge grænsevagter. Da den ene så mit fotografiapparat ville han fotograferes, jeg gjorde som han bad om, men tænkte om jeg så bagefter skulle have en bøde for at fotografere… Det gik dog ikke så galt.  
Lige derefter holdt vi en pause til klokken 1055, bussen skulle have billig diesel, inden vi krydsede grænsen, og vi andre kunne så komme på toilettet en sidste gang i Rusland.  
Klokken 1124 kom vi så til endnu en kontrolpost, de skulle se vores pas.  

Klokken 1135, 200 meter før den egentlige grænsepost, skulle papirerne kontrolleres, der var kun en enkelt bus fra Spanien foran os. Jørgen chauffør fik ordnet papirerne og vi skulle alle gennem en paskontrol i et hus, hvor de papirer vi udfyldte ved indrejsen blev afleveret sammen
med vore pas, passet fik vi så tilbage med et nyt stempel. Bussen blev imens grundig tjekket for ”gemte” personer.  

Klokken 1209 fik vi atter lov at gå i bussen; vi stillede vore ure så klokken blev 1109 igen. Inden vi kørte videre, blev vi alle talt, og de nye stempler i vore pas blev kontrolleret.  
Derefter kørte vi forbi en lang kø af lastbiler der ventede på at komme gennem paskontrollen til Rusland, så blev vi atter stoppet, og vore stempler i passene blev endnu engang kontrolleret, klokken var da blevet 1120, og der var da 50 meter til den finske grænse.  

Da vi havde været igennem alt dette, fortalte Jørgen guide at han var kommet igennem tre paskontrol uden at skulle vise sit pas…  

Vi kørte så frem til den finske paskontrol, forbi en knap så lang kø med lastbiler den modsatte vej og frem til rødt lys, hvor vi holdt i ca. 5 minutter. Så skulle passet atter
frem, denne gang med billedsiden fremme, og billede og person blev tjekket.
Klokken 1132 fik vi lov at køre videre, og vores to timer og 3 minutter i grænseområdet var vel overstået.

 

 

August.
Den 1. august holdt Lønnes storesøster Else i anledningen af hendes 50 års fødselsdag en stor fest sammen med en kammerat.
Else blev den 28. november bedstemor, en titel hun gennem hele Anjas graviditet glædede sig meget til.
Den 23. august tog Eva atter af sted til Indien.

September
Først på måneden var vi til Mariannes 40 års fødselsdag (Lønnes lillesøster), en vældig fornøjelig fest.
Sidst på måneden, en morgen da jeg (Lønne) på arbejdet skulle i den store boks, fik jeg fingeren i klemme mellem den meget tunge boksdør og en metalhylde. Ingen af disse gav sig, så min stakkels lillefinger blev taberen.
Det blødte meget så fingeren røg straks i munden, efter lidt tid kom den ud igen, og jeg begyndte at studere den.
Jeg viste den til Asbjørn (værkføreren) og spurgte, om han ikke troe de det var fedt, der kom ud af det ene af hullerne, han mente ikke vi har fedt på vores lillefinger, så det måtte jo være noget andet, sener eller?
Asbjørn fik et plaster sat på mig, og jeg ringede til skadestuen for at høre, hvad det var der havde forladt min krops trygge indre.

Ham jeg talte med sagde at det var underhud/fedt og at jeg godt må klippe det af... det var den dog for øm til, så jeg havde som I kan se en meget flot og øm finger.
Efter noget tid fandt jeg ud af, at det muligvis er en alternativ måde at få en fedtsugning, men mener dog, at der er andre steder på kroppen, jeg kunne have større behov end på min lillefinger. Asbjørn siger, jeg blot skal stille mig klar bag døren, så skal han nok komme og åbne den for mig....                                              NB. Her i december er fingeren stadig øm.

 

 

Oktober
Først på måneden deltog jeg (stadig Lønne) i et arrangement Volvo Danmark stod for i Sverige. I Göteborg så vi lastbilsamlefabrikken, fra de store ruller der blev presset til chassisrammer, til lastbilen stod udenfor til aflevering, det var utrolig spændende at se.
Derefter var vi på prøvebanen, og jeg kørte for første gang lastbil, endda med automatgear, det har jeg heller ikke prøvet før.
Vi overnattede på et hotel i Skövde, beliggende mellem Stockholm og Göteborg, der så vi på andendagen motorsamlefabrikken og støberiet, så kørte vil atter til Göteborg og så Volvomuseet, det eneste jeg tidligere havde set.

Få dage efter lød der en aften et voldsomt puf fra køkkenet.
Marie Vølund, vores trofaste tjener gennem snart 5 år havde fået et sammenbrud, vi syntes ellers ikke, vi har kørt hende særlig hårdt, så det var en noget skuffende oplevelse.
Såfremt Marie skulle arbejde mere for os, ville hun have et nyt printkort til kr. 1.700,- samt herrebesøg, der skulle finde ud af årsagen til hendes sammenbrud. Vi blev hurtigt enige om at en hushjælp, der først en gang får sin vilje, nemt kan få nøkker og vil have flere nye dele, så Marie blev fyret og vi søgte ny hushjælp.
Vi besluttede os for at ansætte Mary Bosch og fik en aftale om ansættelsestidspunkt. Mary var dog så ivrig efter at komme i gang, at hun ankom 4 dage før aftalt. Bortset fra lidt uforudsete benproblemer tror jeg, vi bliver glade for hende.

 

Den 18. oktober var der atter familiefest, den femte i år.

Thorkilds nevø Kim fik sin Marianne og omvendt i Ketting Kirke på Als,
derefter var der stor fest på Hotel Baltic, Hørup Hav.

 

November:
Vi holdt i november en tiltrængt uges ferie, hvor vi nåede alt det, vi havde planlagt: et par dage i Jylland og på Als og så ellers afslapning, det gik med den uge som med så mange andre, den gik alt for hurtig.
Den 23. november fejrede Eva (Lønnes mor) sin fødselsdag lidt på forskud, hun havde inviteret alle børn, svigerbørn og børnebørn en tur i Tivoli i København, vi mødte talstærkt op og havde en rigtig god dag.
Sidst på måneden var jeg (Lønne) nævning for sidste gang, min periode i landsretten udløber til årsskiftet.
Det har været nogle spændende år, først fire år som domsmand i byretten og de sidste fire år i landsretten også som domsmand, derudover har jeg i 2003 tre gange været nævning. De otte år har givet en indsigt i vores retssystem, og jeg mener, jeg har fået et anderledes syn på vore domstole end jeg havde forinden.


Billede nummer 4054 med mit nye fotografiapparat.

December:
Nu er det så atter blevet december, med alt hvad denne måned byder: Først på måneden var vi til julefrokost på Skipperkroen på Thurø med den ene af Lønnes arbejdspladser, menuen var ikke den traditionelle julefrokostmenu, men bestemt lækker og god mad.
Juleaften holder vi herhjemme sammen med Jonna i år, Eva bliver i Indien, hvor hun får besøg af et par veninder fra efterskolen, de skal så rejse rundt sammen.
Det var så lidt om vores 2003, dog forsvandt maj måned af uforklarlige grunde ud i glemslen (besynderlig nok den eneste måned Thorkild skulle skrive om).

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt en godt nytår fra